Produkter til lastvogne og busser

stage_CLC_TT

ContiLifeCycle™

ContiLifeCycle™

Vores dæk har mange liv

ContiLifeCycle

Continental lastvognsdæk har mange liv.

Fakta

Continental lastvognsdæk er beregnet på den optimale økonomi i dækkenes levetid. ContiLifeCycle™ starter med det nye dæk og fortsætter med vores førsteklasses regummierings-løsninger og ContiCasing Management. 


ContiLifeCycle forlænger dine dæks levetid og reducerer dermed dine udgifter til dæk.

Når du køber et regummieret dæk, sparer du ikke kun penge på budgettet, men er også med til at beskytte miljøet. Genbrug af karkassen sparer energi og råmaterialer. Ved at benytte karkassen mere end en gang reduceres antallet af gamle dæk i cirkulation. 

New_Continental_Tires

Nye Continental dæk

Nye Continental dæk - Skabt til mere end et liv

Ikke alle veje er ens, det samme gælder for transport. Med dette in mente har vi udviklet Continental lastvognsdæk, som passer til de unikke forhold, du arbejder under. Det betyder, at de frigiver deres fulde potentiale for at øge de samlede besparelser på dine køretøjer.

Continentals karkasse er det, som gør dine dæk så billige. Med en opbygning af optimerede og perfekt sammensatte forstærkninger og gummiblandinger og en kontur, som er optimeret i forhold til anvendelsen, giver Continentals karkasse overlegen holdbarhed. En holdbarhed, som betaler sig.

Continentals karkasse er derfor en god investering, da den fungerer som værdifuldt råmateriale ved regummiering. Ved at genbruge karkassen, beskytter du ikke blot verdens ressourcer, men sparer også på budgettet.


Regrooving_CLC

Mønsteropskæring

Mønsteropskæring - Den smarte måde at forlænge dine dæks levetid på

Professionel mønsteropskæring er det fornuftige valg, som forlænger dækkets levetid og gør det endnu mere økonomisk.

Faktisk betaler mønsteropskæring sig på to måder: for det første fordi du kan køre med dækket i længere tid og for det andet, fordi den mindre profiltykkelse reducerer rullemodstanden, hvilket betyder nedsat brændstofforbrug.

Samtidig er der en række miljømæssige fordele. Et dæk, der holder længere, før det skal udskiftes, sparer værdifulde ressourcer. Dækket skal naturligvis være mærket som egnet til mønsteropskæring. For at udnytte dette ekstra potentiale fuldt ud uden at beskadige karkassen, må kun uddannede specialister udføre mønsteropskæringen.


Casing_Management

ContiCasingManagement™

ContiCasingManagement™ - En virkelig værdifuld service

Buying Continental truck tires pays off very quickly. Not only because of our tires' outstanding quality and long life. You also have our ContiCasingManagement to help you keep an eye on costs throughout the entire life of the tire.

Det betaler sig hurtigt at købe Continental lastvognsdæk. Ikke blot på grund af vores dæks overlegne kvalitet og levetid. Du får også hjælp af ContiCasingManagement til at holde styr på omkostningerne gennem hele dækkets levetid.


ContiCasingManagement™:

  • indsamling af karkasser
  • karkasseinspektion/-vurderingl
  • køb af karkasse
  • afhændelse
  • ContiCasingBank (inkl. online rapporter)

Retreading_CLC

Regummiering

ContiTread er Continentals bedste slidbane til kold regummiering.

Denne slidbane udvikles udelukkende med Continentals gummiblandinger og profiler. Ved at vælge denne metode giver du dit dæk en ny profil, forlænger dets levetid og reducerer dermed dine samlede dækomkostninger.

De bedste resultater opnås, når Continentals højteknologiske karkasser i høj kvalitet bruges til regummiering. ContiTread kan dog også anvendes på andre karkassemærker.

Ved at benytte vores stærke service med varm regummiering, ContiRe, giver du dine slidte lastvognsdæk fra Continental nyt liv og udnytter dækkets fulde økonomiske levetid.

ContiRe-produktionen er analog med, hvordan vi fremstiller vores nye dæk – vi bruger de samme profiler og gummiblandinger. Der bruges udelukkende Continental-karkasser, som regummiereres fra vulst til vulst. Denne metode fornyer også sidevæggene, samtidig med at dækket stadig kan mønsteropskæres.

For at leve op til dine høje kvalitetsstandarder gennemgår alle dæk holdbarheds- og sikkerhedstest i overensstemmelse med et standardiseret kvalitetssystem. Derfor er alle ContiRe-dæk dækket af Continentals garanti. Alt dette og den overlegne kilometerydelse gør ContiRe til det bedste valg blandt regummierede dæk.

Der findes to metoder til regummiering af dæk: varm regummiering og kold regummiering. Kun omhyggeligt udvalgte og grundigt inspicerede karkasser kan bruges til disse metoder. Selve fremstillingsprocessen er identisk for begge metoder frem til påføringen af slidbanematerialet og selve vulkaniseringen.


Varm regummiering

Ved varm regummiering svarer processen med at påføre slidbanematerialet stort set til produktionen af et nyt dæk.

Slidbanematerialet tages direkte fra pressen og påføres den glatte karkasse. Efterfølgende hærdes slidbanen/karkassesamlingen i en vulkaniseringsform med det ønskede slidbanemønster. Mønsteret på slidbanen dannes under vulkaniseringsprocessen ligesom, når der fremstilles et nyt dæk.

Lastvognsdæk fra Continental, der regummiereres med varme, regummieres fra vulst til vulst. Den primære fordel ved denne metode er, at sidevæggene også fornys, hvilket betyder, at kvaliteten af det regummierede dæk svarer til et nyt dæk.


Kold regummiering

Ved kold regummiering påføres en mønstret og prævulkaniseret slidbane på den glatte karkasse. Slidbanen placeres under konstant spænding sammen med et uvulkaniseret bindelag på den glatte karkasse. Forspændingen sikrer allerede før vulkaniseringen, at slidbanen tilpasser sig optimalt til dækkets kontur og garanterer, at delene effektivt hæfter sammen, mens dækket er i autoklaven (hærdekammeret). Herefter "pakkes" dækket ind i et hærderør og hærder under tryk i autoklaven.


ECE 109

Europæisk forskrift nr. 109 definerer typegodkendelsesstandarder i produktionen af regummierede pneumatiske dæk til erhvervskøretøjer og deres sættevogne. Denne forskrift definerer strenge kvalitetskontrolprocesser, som har været obligatoriske for dem, der udfører regummiering, siden september 2006 for at sikre, at de regummierede dæk er af høj kvalitet.