Produkter til bil / varevogn / 4x4

Tour de France

Hvor vigtigt er dæktryk?

Forskellige dæktyper til forskellige køretøjer

​Continental har mere end 100 års erfaring i udvikling og produktion af cykeldæk. Så lad os være din guide til hvordan vigtige parametrer i moderne dækteknologi, som dæktryk, dæktyper, akvaplaning og konstruktion af dæk. Når du har læst denne artikel vil du være ekspert i det fundementale.

Dæktyper


Dæktyper

Alle dæk har forskellige produktionsmetoder; uanset om der tales om bil- eller cykeldæk, er der mange forskellige typer af dæk til mange forskellige slags køretøjer.

Racer-cykeldæk er designet til at køre på asfalt. Derfor er de tynde, meget lette, og med en meget lav rullemodstand. Mountainbike dæk håndterer hårdt terræn og har nogle meget ”aggressive” dækmønstre til det hårde underlag. Cykelcroos dæk er designet til at yde optimalt på både asfalt, sand, grus og mudder. Og til den mere almindelige bycykel bruges der et city-dæk med et simpelt dækmønster, designet til at håndterer asfalt og grus.

I Automotive, er vores dæk til hhv. personbiler, SUV’er og varevogne, designet med forskellige udgangspunkter. Varevogns-dæk er for eksempel lavet til at håndterer langt mere vægt og hård last end almindelige personvogns-dæk. SUV’er og 4x4 dæk er designet med meget specielle krav til offroad kørsel og fir-hjuls-træk.

akvaplaning

Hvordan opstår akvaplaning?

Akvaplaning er et fænomen der opstår når en bil kører henover en overflade dækket af vand, hvor kontakten til vejen mistes og bilen derved ”flyder” ovenpå vandet. Dækket mister derved sit vejgreb og virker derfor ikke efter hensigten, og manglen på vejgreb gør at føreren af bilen mister kontrollen over bilen hvilket resulterer i, at personen hverken kan bremse eller accelerer almindeligt.

Akvaplaning sker oftest når kraftige regnskyl laver store vandoverflader på vejen. Men problemet kan i den grad forværres set ud fra dækkets beskaffenhed samt farten. Derfor er det ekstremt vigtigt at:

  • Kontrollere dit dæktryk og overholde de anbefalede værdier (se i din bils instruktionsbog hvor du kan aflæse det anbefalede dæktryk)
  • Holde øje med mønsterdybden på dit dæk. Dit dæk må aldrig have mindre mønsterdybde end 1,6 mm.
  • Reducerer farten

Cykeldæk udsættes ikke for akvaplaning. Personvognsdæk kører på en firkantet flade når dækket rammer vejen, mens cykeldæk har en rund tynd overflade der rammer vandet og skubber vandet til hver sin side af dækket, langt mere effektivt end et bildæk. Cykeldækket skærer sig nærmest igennem vandet.

En anden vigtig detalje, cykeldæk er meget smalle og pumpet til et relativt højt dæktryk. Det betyder at der er langt mindre kontakt med vandet, ved den flade af dækket der rammer vejen, og det høje dæktryk skærer sig nemmere igennem vandet på vejen. Til sammenligning har et personvognsdæk et langt mindre dæktryk; hvilket kan gøre det svært at fjerne vandet under dækket.

Afslutningsvis hænger akvaplaning i høj grad sammen med fart. Biler kører selvsagt hurtigere end cykler. Afhængigt af dybden af vandet, bestemmer farten hvor hurtigt vandet kan fjernes foran dækket. Akvaplaning kan derfor ikke ske ved meget lave hastigheder, og uanset hvor hårdt du træder i pedalerne, vil en cykel have meget svært ved at kunne akvaplane.

New content item

Dækkets konstruktion

I dag er de fleste personvognsdæk produceret ved radial konstruktion. Til sammenligning er cykeldæk stadig produceret med bias-ply dæk – og hvad er så forskellen?

En radial dækproduktion tillader at sidevæggen og mønstret kan fungerer som to uafhængige egenskaber på dækket. De er lettere og er oftest bedre økonomisk grundet den lave rullemodstand, og så har de en langt mere fleksibel sidevæg.

En bias-ply dækproduktion er produceret af mange gummilag som overlapper hinanden. Disse overlap udgør et tykt lag af gummi der er mindre fleksibelt. Kombineret med slanger i cykeldækket, er sidevæggene på et dæk, utroligt vigtige for ikke at få ”snakebite's*” punkteringer og den overordnede performance.

*Kantstenspunktering der river store dele af sidevæggen op

Dæktryk

Dæktryk

Vægt

Det optimale dæktryk afhænger af størrelsen af dækket og vægten som dækket skal holde. Dæktryk i Danmark måles i Bar (daNcm2). Det korrekte dæktryk er ekstremt vigtigt for at kunne opnå et godt vejgreb og opretholde den lave rullemodstand. Et korrekt dæktryk er altså ikke kun mere sikkert, det sikrer dig også flere kroner på bankkontoen. Følg altid bilproducentens anbefalinger til det optimale dæktryk.  


Temperatur

Temperaturen har stor betydning for dit dæks tryk. En forøgelse af temperaturen forårsager at luft udvider sig, og derved stiger lufttrykket. Kolde temperaturer forårsager at luft i dækket trækker sig sammen, og derved falder dit lufttryk. Husk derfor altid at kontrollerer dit dæktryk, især ved årstidernes skift.

Højde

En ændring i højden, ved fx. bjergkørsel har også effekt på dit dæktryk. Dæktryk kan have store udsving ved bjergkørsel, den atmosfæriske luft i bjerge er tyndere hvilket forårsager at dit dæktryk i bilen bliver højere.


Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores webside. Klik her for at finde ud af mere eller for at ændre dine cookie-indstillinger.