Produkter til bil / varevogn / 4x4

stage_image

Medie service - PR

Også vinterdæk på en våd vinterdag

10/01/2019

Er man en af de flere end 200.000 bilister, der stadig kører på sommerdæk, skal man passe ekstra godt på. Årstidssvarende dæk er med til at højne trafiksikkerheden markant

Vinterdæk er essentielle i forhold til at højne trafiksikkerheden i vinterhalvåret, er stadig vigtigt at pointere over for bilisterne. Sådan lyder det fra dækekspert Georg Nielsen, der er administrerende direktør for Continental Dæk Danmark A/S.

- Vinterdæk er fremstillet af blødere gummi end sommerdæk. Når termometeret nærmer sig frysepunktet, bliver sommerdækket hårdt og har derfor ikke samme vejgreb som vinterdækket, der derudover også har flere lameller og et mønster, der er udviklet til kørsel under vinterens vejrforhold, forklarer Georg Nielsen.

Også vinterdæk på en våd vinterdag
Den danske vinter er ofte mere våd end hvid. Derfor er dækkenes egenskaber på våd vej ekstremt vigtige.

- Nogle tvivler på, om det er nødvendigt at køre på vinterdæk herhjemme, når nu vejene oftere er våde end hvide. Men uanset om der er vådt eller snedækket, er det mest sikkert at køre på vinterdæk om vinteren, da de er udviklet til årstidens vej- og vejrforhold. Og når der nu findes et vinterdæk, der er stærkt og sikkert både på tør og våd vej og i sne, så er der jo ingen grund til at tage unødige chancer med sikkerheden, siger Georg Nielsen.

Prisvindende vinterdæk
Hvis man skal følge flere bilmedier og -organisationer, så er der ét dæk, der især skiller sig positivt ud denne sæson. Nemlig Continentals WinterContact TS 860. Dækket har vundet flere test rundt om i Europa, blandt andet FDM’s store vinterdæktjek. Her fik WinterContact TS 860 fem stjerner som det eneste blandt de mange testede dæk. Det er især køre- og bremseegenskaberne i vinterføre og den lave rullemodstand, der har givet WinterContact TS 860 topkarakterer i stort set alle dæktest.

- Det er et super dæk, som vi er meget stolte af. Vi glæder os over at kunne levere et dæk til bilisterne, der er perfekt til de danske vinterveje, og som også er det bedste valg, hvis du har bilen med på skiferie og eksempelvis skal ud og køre i bjerge, siger Georg Nielsen.

New content item