Hvert år kommer 150.000 børn under 15 år ud for en ulykke, der er så alvorlig, at den kræver besøg på skadestuen. Samtidig er ulykker den hyppigste dødsårsag blandt børn mellem 1 og 19 år.
Børneulykkesfonden, der arbejder for at skabe sikre rammer for danske børn i blandt andet trafikken, ønsker at skabe større opmærksomhed om børneulykker, og hvordan man kan reducere dem. Derfor afvikler Børneulykkesfonden og en række af deres samarbejdspartnere løbende arrangementer, der sætter fokus på børn og ulykker.
I samarbejde med Continental Dæk Danmark A/S gennemfører Børneulykkesfonden blandt andet Trafiklegepladsen, hvor børn kan lære om sikkerhed og gode vaner blandt biler og cyklister. Og det populære og årligt tilbagevendende Centimeter Maraton, hvis rute på 42.195 centimeter, 421 meter, giver børnene oplevelsen af at løbe deres helt egen maratondistance sammen med Rasmus Klump.
De gode sikkerhedsvaner i trafikken bakker vi op om hos Continental Dæk Danmark A/S.
Nul børneulykker - Vision Zero
Continental-koncernen, der er blandt verdens førende leverandører til bilindustrien, operer med den verdensomspændende ’Vision Zero’-kampagne, der stiler mod nul ulykker på vejene. Det falder i tråd med det arbejde, Børneulykkesfonden udfører, lyder det fra Henriette Madsen, generalsekretær for Børneulykkesfonden: