Produkter til bil / varevogn / 4x4

Dækskifte

Udskiftning af dæk

Hvad gør man, når det er tid til at skifte dæk?

Den korte version: Hvornår skal dæk udskiftes?

  • Dækkene skal udskiftes, når slidbanedybden er under 1,6 mm, som er den lovmæssig grænse
  • Continental anbefaler, at man skifter sommerdæk ved 3 mm og vinterdæk ved 4 mm slidbanedybde. Derunder er sikkerhed og ydeevne ikke længere optimale
  • Alle dæk (også reservedæk) over 10 år bør kasseres og udskiftes med nye
  • Man kan se dækkets alder på sidevæggens DOT-mærke

Mange spørgsmål om dækvedligeholdelse drejer sig om levetid. Hvor længe holder dækkene, før de skal udskiftes?

Svaret afhænger af forskellige faktorer, som f.eks. kørestil, dækkets dækmønster, klimaet, vejenes tilstand, og hvor ofte man bruger bilen.

Du som bilist er også selv vigtig. På lige fod med resten af bilen spiller du en vigtig rolle i pasning og vedligeholdelse af dækkene på bilen. De holder længere, hvis du passer godt på dem. Det er samtidig dig, der skal beslutte, hvornår slidte dæk skal udskiftes med nye.

Følg rådene herunder for at finde ud af, hvor lang tid dine dæk kan holde endnu. Hvis du stadig har ubesvarede spørgsmål, når du har læst det, kan du kontakte en dækforhandler.

Pasning af dæk, der forlænger levetiden

Continental konstruerer og producerer dæk, så de yder tusindvis af kilometers kørsel. Få det fulde udbytte af dækkene ved at beskytte dem mod skader, der skyldes forkert anvendelse og forringer deres levetid.

De betingelser, dækket udsættes for i løbet af en normal dag – dæktryk, belastning, hastighed, vejens standard osv. – er bestemmende for levetiden. Det er regelmæssig rotation og korrekt opbevaring af dækkene også. Men vedligeholdelse er forskellig fra bil til bil og fra bilist til bilist, så det er umuligt at spå om, hvor længe dæk kan holde.

Men du kan være proaktiv og forlænge dækkenes levetid med ordentlig vedligeholdelse. Hvis du vil undgå at skulle købe nye dæk for tit, kan du gøre følgende:

  • Kontrollere dæktryk regelmæssigt
  • Rotere dækkene mellem for- og bagaksel og højre og venstre afhængig af trådmønster
  • Sørge for korrekt sporing og afbalancering
  • Tjekke slidbanedybde (1,6 mm er den lovmæssige grænse, men 3 mm giver bedst vejgreb og trækkraft)
  • Tjekke synligt slid og skader på dækkene
  • Lægge mærke til kørekomforten

Sådan tjekkes dækkets alder

Det er nemt at tjekke dækkets alder, for det står på sidevæggen! Man kan se dækkets alder ved at se på sidevæggens DOT-mærke:

  • De fire sidste tal angiver dækkets fabrikationsår og -uge
  • De første to af de fire angiver den uge, dækket blev produceret i (fra 01 til 53)
  • De sidste to tal af de fire angiver dækkets produktionsår

Et dæk med et DOT-mærke på XXXXXXX2714 er produceret i uge 27 i 2014.

Det skal man være opmærksom på med gamle dæk

Vær opmærksom på følgende, når du kigger på sidevæggens mærker:

  • Dæk, der er fremstillet før år 2000, har kun tre tal og ikke fire til at angive produktionsdatoen.
  • I 1990’erne påsatte Continental en trekant (◄) for enden af talstrengen. Det blev gjort for at kunne skelne et dæk fremstillet i 1990’erne fra et, der var fremstillet i de forrige årtier.

Et dæk med mærket “DOT XXXXXXX274◄” var produceret i uge 27 i 1994.

Hvor mange år holder et dæk?

Continental kender ikke til nogle tekniske oplysninger, der støtter, at dæk skal kasseres ved en vis alder. Men der gælder de samme principper for dækkene som for andre dele af bilen - alderen betyder noget.

Som andre i dæk- og automobilbranchen anbefaler Continental, at alle dæk (også reservedæk), der er produceret for mere end 10 år siden, bør kasseres og udskiftes med nye.

Dette råd bør også følges, selvom:

  • Dækkene på ydersiden ser ud til at være i god stand og kunne anvendes
  • Tråden er ikke slidt ned under den lovmæssige grænse

Så selvom et dæk ser ud til at kunne bruges til kørsel, anbefaler vi alligevel at sætte nye dæk på bilen. Man kan ikke forlade sig på en visuel kontrol for revner, slidt tråd eller andre tegn på aldersmæssigt slid. Selvom dækkene ser ud til at være fuldt funktionsdygtige, betyder deres alder, at de bør skiftes.

Nogle bilproducenter anbefaler måske en anden aldersgrænse for udskiftning. Den slags anbefalinger skyldes dækkenes anvendelse på specialbiler. Continental anbefaler, at man følger de råd.

De fleste dæk vil formentlig skulle skiftes på grund af et slidt dækmønster eller andre årsager, før de bliver for gamle. En anbefalet alder på dækkene kan ikke fritage bilisten for ansvaret for at udskifte dæk, når det er nødvendigt.

Forhandleroversigt

Dækskader

Dækskaders årsager og typer

Dækskaders årsager og typer

Læs mere

Dækreparation

Hvornår kan man reparere et dæk?

Nå, du er altså punkteret på et eller flere dæk. Det sker. Man kan overveje at reparere dækket frem for at købe et helt nyt, men man skal være sikker på, om det er lovligt at få det repareret.

Læs mere

Sådan bortskaffes dæk

Lær hvordan du skiller dig af med dit dæk på den mest ansvarlige måde.

Lær hvordan du skiller dig af med dit dæk på den mest ansvarlige måde.

Læs mere