Produkter til bil / varevogn / 4x4

Flat-spotting

Sådan konstaterer man flat-spot

Flat-spots som følge af langvarig parkering og opbevaring

Nogle af os parkerer bilen i længere tid, flere dage, uger - nogle gange måneder. Hvis du gør det, kan du måske mærke en lille forstyrrelse eller rysten, første gang du kører bilen, men det forsvinder normalt efter nogle kilometer.

Det er resultatet af et flat-spot og opstår, når et dæk har stået stille i længere tid med bilens vægt som belastning. Dækket har fået et fladt sted dér, hvor det har haft kontakt med vejen. Bekymret? Det er der ingen grund til. Lad os se lidt på årsagerne til flat-spot og give nogle tips til at undgå det.

Sådan opstår flat-spots

Når bilen kører, skifter hvert dæk på akslen fra “ikke-belastet” til ”belastet” cirka 480 gange pr. kilometer (afhængig af hastigheden). Denne konstante bevægelse skaber varme, som gør gummiet i dækkene smidigere - det er almindeligt for dæk.

Men når bilen bliver parkeret, kan dækket, når det køler ned, blive en smule fladt, hvor det har kontakt til overfladen. Det sker især, når dækkene er udsat for et voldsomt skift i omgivelsernes temperatur, bilen er parkeret koldt om natten eller opbevares i længere tid. Det kan også skyldes dæktryk, hvor dækkene har for lavt eller for højt tryk.

Der er to former for flat-spot: midlertidig eller halvpermanent. Hvor alvorlig dækkets flat-spot er, afhænger af f.eks. størrelse, belastning, intern struktur, omgivelsernes temperatur, og hvor længe bilen står stille.

Midlertidig eller halvpermanent flat-spot

I de fleste tilfælde er flat-spot midlertidig. Hvis en bil har holdt stille i et par dage eller uger - hvis man har været bortrejst på ferie og parkeret bilen ved lufthavnen - kan man mærke lidt rystelser de første par kilometer. Flat-spots forsvinder, når dækkene bliver varme og får den normale form igen.

Halvpermanente flat-spots opstår, når dækkene har holdt stille med bilens vægt som belastning i en måned eller længere. Det kan typisk være, hvis bilen opbevares i vintermånederne, eller hvis den transporteres ud af landet. Den lange stilstand - især i forbindelser med lave temperaturer og lavt dæktryk - kan give mere alvorlige flat-spots, som ikke kan udbedres af normal kørsel.

Hvis du tror, at dækkene har fået en halvpermanent flat-spot, bør du kontakte et værksted så hurtigt som muligt. De kan give dig råd om, hvordan man håndterer det.

Sådan undgås flat-spot

Det korrekte dæktryk er en god strategi for at reducere risikoen for flat-spots.

Dæk, som har for lavt dæktryk, er mere udsatte for flat-spots, og det anbefales, at man ikke kører på dæk med for højt eller lavt dæktryk.

Hvis man skal ud på en længere tur ved høj hastighed og med tungt læs, bør man øge dæktrykket på dækkene som anbefalet af bilproducenten.

Vidste du, at så lille en forøgelse som +0,2 bar i dæktrykket, kan betyde lavere kørselstemperatur i dækket? Så det reducerer faktisk risikoen for flat-spot.

Hvis bilen skal holde stille i lang tid, bør man øge dæktrykket med +0,2 bar før parkeringen. Det vil mindske risikoen for flat-spots.

I begge tilfælde er det dog vigtigt at huske, at man aldrig skal overskride det maksimale kolde dæktryk, der anbefales for dækket.

Forhandleroversigt

Udskiftning af dæk

Here's a simple tip to determine the age of your tires; it's written on the sidewall

Hvor lang tid holder dæk før de skal skiftes?

Læs mere

Dækskader

Causes and types of tire damage

Dækskaders årsager og typer

Læs mere

Sådan konstaterer man flat-spot

Flat-spotting

Nogle af os parkerer bilen i længere tid, flere dage, uger - nogle gange måneder. Hvis du gør det, kan det forårsage flat-spots

Læs mere

Dækreparation

Drivers must know whether a repair on a flat tire is legally permissible, or whether they have to buy a new tire instead.

Nå, du er altså punkteret på et eller flere dæk. Det sker. Man kan overveje at reparere dækket frem for at købe et helt nyt, men man skal være sikker på, om det er lovligt at få det repareret.

Læs mere

Sådan bortskaffes dæk

A second life for old tires

Lær hvordan du skiller dig af med dit dæk på den mest ansvarlige måde.

Læs mere