Alle dæk, der sælges i EU, skal mærkes med dækkoder. EU-dækmærket omfatter oplysninger om et dæks miljø- og sikkerhedsmæssige forhold på basis af tre hovedpunkter: brændstofudnyttelse, opbremsning i vådt føre og støj. Det er nemmere at vælge bedre sikkerhed, mindre forurening og bedre brændstoføkonomi, hvis du forstår disse dækkoder.
Når du kører og hjulene på bilen drejer og berører vejoverfladen, opstår der et energitab. Den mængde energi, der går tabt, svarer til dækkenes rullemodstand.
Dæk med lav rullemodstand er de mest energibesparende. Det betyder, at der skal bruges mindre kraft – og dermed mindre brændstof – til at få bilen til at bevæge sig.
Eftersom dæk står for mellem 20 % og 30 % af et køretøjs brændstofforbrug, vil nye dæk, der er mere energibesparende, give direkte brændstofbesparelse.
Dækkoderne består af nemt forståelige piktogrammer, der giver oplysninger om følgende tre vigtige aspekter:
Godt vejgreb i vådt føre er essentielt for sikkerhed. Værdien for vejgreb i vådt føre viser, hvor godt dækket fungerer i vådt føre i henhold til en skala fra klasse A til G (selvom D og G ikke anvendes for tiden). Generelt beregner EU-mærket klassen ved en fart på 80 km/h. Hvis du bremser ved denne hastighed, vil et klasse A-dæk have en bremselængde på 28 meter. Til sammenligning har et klasse F-dæk en bremselængde på 46,5 meter, dvs. en forskel på mere end 18 meter. Med tanke på sikkerhed kan det godt betale sig at vælge et dæk fra en af de bedste klasser.
Afhængig af dækkets rullemodstand varierer brændstofudnyttelsen mellem klasse A (den bedste brændstofudnyttelse) og helt til klasse G (den dårligste brændstofudnyttelse). Forskellen mellem de enkelte klasser er ca. 0,1 liter for hver 100 kørte kilometer.
Støj er rullestøj, der afgives til omgivelserne målt i decibel. Antallet af sorte lydbølger på mærket svarer til dækkets støjniveau. En enkelt sort lydbølge betyder, at dækket har det laveste støjniveau, svarende til 67-71 dB. Det højeste støjniveau vises som tre lydbølger, som ligger mellem 72 og 76 dB.
Hvis du vælger energibesparende dæk, falder udgifterne til brændstof. Hvis du f.eks. skifter fra klasse G-dæk til klasse A-dæk, kan du formindske brændstofanvendelsen med helt op til 9 %.
Lad os forestille os, at bilen bruger 8 liter brændstof pr. 100 km og du kører 65.000 km på et sæt dæk fra ny. Hvis du anvender klasse A-dæk, kan du spare op til 440 liter i dækkenes levetid. Hvis prisen på brændstof er ca. kr. 12,00 pr. liter, kan du spare ca. kr. 5.300 i dækkenes levetid.
Så husk, at merprisen for energibesparende dæk kan udlignes af brændstofbesparelserne, så du ender med at spare penge i det lange løb.
Den realiserede brændstofbesparelse og kørselssikkerhed afhænger i høj grad af bilistens opførsel. Du skal især have følgende faktorer in mente:
Continental hilser indførelsen af EU-dækmærkningen og de dermed følgende forbedrede oplysninger til forbrugerne om dækkende i forbindelse med køb velkommen.
Mærket blev indført i november 2012 og har siden givet forbrugerne bedre forståelse af brændstofudnyttelse, sikkerhedsaspekter og støjniveau for nye dæk.
Der er fra klasse til klasse en forskel i brændstofforbruget pr. 100 km kørsel på ca. 0,1 liter, og bremselængden i vådt føre ved 80 km/t vil øges eller forkortes med op til seks meter.
Dæktests udført af bilmagasiner vil stadig være en vigtig informationskilde for bilister, fordi de tester op til 11 egenskaber, der ud over de tre kategorier på dækket er relevante for sikkerheden.
Dækkenes ydelse i f.eks. vintervejr beskrives ikke af mærket. Vi anbefaler, at forbrugerne opsøger alternative kilder, som f.eks. dæktests, forhandlerrådgivning, producenternes materiale osv., når de skal købe vinterdæk.
Yderligere oplysninger om EU-dækmærket kan findes på EU’s officielle hjemmeside.