# Køresituationer

Snoede veje

Sikker kørsel på snoede veje

I dette afsnit har vi samlet nogle tips til at øge din sikkerhed på snoede veje. Måske kender du allerede til de grundlæggende principper, men det er der mange bilister, som ikke gør. En lille opfriskning kan være nyttig!

Uanset om du er ny bilist eller allerede er rutineret bag rattet, er hovedreglen den samme. Du skal undgå at køre med for høj hastighed på snoede veje. Dette princip gælder både for en bakket og snoet vej som for en rolig rundkørsel i de små byer.

Du vil ofte se vejskilte, der advarer dig om, at en kurve med en anbefalet hastighedsgrænse nærmer sig. Men hvorfor er snoede veje så potentielt farlige? Det skyldes, at når en bil drejer, sker der to forskellige typer af bevægelse.

Først og fremmest er der bilens fart, den bevæger sig fremad. For det andet påvirkes bilens karosseri af inerti på vej gennem kurven. Centrifugalkræften vil forsøge at skubbe bilen udad, og dækkene bliver nødt til at arbejde hårdere for at modstå denne kræft. Hvis en bilist påbegynder et sving med for høj fart, vil dækkene gradvist miste grebet og begynde skride.

Driving situations curvy rides

Tips til kørsel i sving

Ud over at køre i et langsomt tempo, er der en nyttig teknik til snoede veje; prøv at dreje rattet så lidt som muligt uden at krydse spærrelinjerne.

Bemærk: dette er ikke en opfordring til at krydse over midterlinjen i et sving; dette ville placere dig helt eller delvist i den modkørende vejbane og udsætte andre bilister for fare.

Tværtimod rådes der til, at bilister på fornuftig vis skal få så meget ud af bredden på deres egen vejbane som muligt, så de lettere komme igennem svinget og forbedre deres udsyn gennem det. Det gælder om at dreje rattet så lidt som muligt.

Der er tre trin til at komme sikkert gennem et sving:

  1. Når du nærmer dig et sving, skal du sænke farten til det anbefalede, og placere dig i siden af vejbanen modsat kurvens retning. Hvis vejen for eksempel drejer til højre, skal du placere dig i venstre side af din vejbane.
  2. Når du fortsætter gennem kurven, skal du stille og roligt placere din bil i den anden side af vejbanen.
  3. Når du nærmer dig slutningen af ​​svinget, skal du gradvis vende tilbage til den normale placering på vejbanen, og derefter accelerere, når du kører ligeud.

Denne teknik sørger for, at du følger linjen for den bredest mulige kurve gennem svinget; det reducerer sværhedsgraden af ​​ svinget, belaster dækkene mindre, og reducerer dermed risikoen for at skride og miste kontrollen. Derudover har du et bedre overblik over vejens forløb og mere tid til at reagere på eventuelle farer..

Vær opmærksom på de andre trafikanter på din vej gennem svinget. Hvis andre biler ligger for tæt på midten af vejen, imens du er på vej gennem svinget, kan det resultere i et frontalt sammenstød.

Rode trip

Tips til at genvinde kontrol under en udskridning

Hvis køretøjet begynder at skride på en snoet vej, skal man som bilist undgå panik, når man opdager, at hverken bremse, speeder eller rat reagerer, som det plejer.

I stedet skal man fjerne fødderne fra bremsen og speederen. Begge hænder skal være placeret løst på rattet, og man skal undgå pludselige bevægelser.

Her er det kritisk, at man undgår overstyring, og at bremse for hårdt. Når bilen har haft tid til bremse ned, skal man genvinde kontrollen på sikker vis. Brems stille og roligt og begynd forsigtigt at styre.

Forhandleroversigt