Produkter til bil / varevogn / 4x4

There are three things to know when buying new tires for your car: The size, speed rating, and load index.

Dækstørrelse

Sådan vælger du den rigtige størrelse til bilen.

Der er tre ting, du skal have styr på, når du køber nye dæk til bilen: størrelse, hastighedsindeks og belastningsindeks. Det er meget vigtigt at vælge rigtigt, hvis du vil have optimal ydeevne, sikkerhed og brændstofudnyttelse.

Heldigvis er det nemt at finde disse oplysninger. Du kan se det på indersiden af førerens dør, indersiden af benzindækslet eller inde i handskerummet. Alternativt kan du finde det i bilens dokumentation og dækproducentens specifikationer.

Når du skal bestemme størrelsen, er der to enkle regler, du skal følge.

For det første skal de nye dæk være den størrelse og have det belastningsindeks og hastighedsindeks som dem, bilproducenten eller dækproducenten anbefaler.

For det andet må de nye dæk ikke være mindre eller have dårligere belastningskapacitet end specificeret i bilens dokumentation.

Sådan læses dokumentationen om dækstørrelse

Hvad betyder alle bogstaverne og tallene? Her kommer en hurtig oversigt over tallene på dækkets sidevæg:

  • 1) Dækkets bredde i millimeter
  • 2) Sidevæggens procentvise højde i forhold til bredden
  • 3) Radialdæk
  • 4) Ydre diameter i tommer
  • 5) Belastningsindeks (dækkets maksimale belastningskapacitet)
  • 6) Hastighedsindeks (dækkets maksimale hastighed)
  • 7) Run-flat-dæk (SSR)
  • 8) Mercedes Original Equipment-kode (kun som eksempel: find koder til andre mærker her)
  • 9) Velegnet til kørsel i mudder og sne
  • 10) Overholder officielle sikkerhedsstandarder for motorkøretøjer
  • 11) Produktionsuge
  • 12) Produktionsår

Den dokumentation, der følger med bilen, angiver den anbefalede dækstørrelse til bilen. Den korrekte størrelse bestemmes af dækkets ydre mål - diameter/slidbaneomkreds og bredde - og vises som en standardangivelse af dækstørrelse på dækkets sidevæg.

Samtidig skal størrelsen overholde køretøjets krav til hastighedsindeks og belastning. Belastningsindeks og hastighedsindeks udgør sammen den komplette kravbeskrivelse på et dæk til en personbil. Det skal svare til de oplysninger, der findes i bilens dokumentation.

Belastningsindeks

Belastningsindekset angiver den maksimale belastning for et dæk i en personbil beregnet på basis af det maksimalt tilladte akseltryk mellem to dæk.

Hastighedsindeks

Hastighedsindekset er også relevant for valg af dæk. Dækkets tilladte hastighed skal mindst svare til bilens tophastighed. Et dæks hastighedsindeks angiver den maksimalt tilladte hastighed (ved fuld belastning), og angiver, om det passer til bilen.

Sådan vælger du den rigtige dækstørrelse

Vælg dæk på baggrund af bilens dokumentation og dækproducentens anbefalinger. Hvis hjulets og dækkets diameter ikke passer sammen, kan der opstå stor forskel på frihøjde og speedometervisning.

Hvis du f.eks. monterer et 17-tommers dæk på en bil, som er beregnet til 14 tommer, ændres frihøjden. Det betyder, at bilens karosseri vil have højere afstand til vejen. Samtidig vil tophastigheden øges en smule, og speedometeret vil ikke passe. Sidst, men ikke mindst vil bilen accelerere langsommere.

Hvis du vil skifte til en anden størrelse, må det kun foregå i overensstemmelse med lovmæssige krav og regler – plus anbefalingerne fra bil-, hjul- og dækproducenterne. Som minimum skal hjulet være i stand til at dreje uhindret, og dækkets belastningskapacitet skal overholdes.

Dækkene på en bil skal enten være radialdæk eller diagonaldæk. Det er ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at blande de to dækkonstruktioner (diagonal og radial) sammen på biler, campingvogne og lette lastbiler, og det er også ulovligt. Den eneste undtagelse er, hvis du bruger et reservedæk i et nødstilfælde.

Samme retningslinjer gælder for valg af hjul og fælge. Bilister skal anvende de hjul og fælge, der er anbefalet og godkendt af bilproducenten.

Udskiftning af nogle af dækkene

For at opretholde optimal sikkerhed og ydeevne bør du skifte alle fire dæk samtidig. Selvom det kan lade sig gøre at skifte færre end alle fire samtidig, bør du følge nogle vejledende regler om dækstørrelse.

Hvis du f.eks. kun skifter et eller to dæk, skal du sørge for, at de(t) nye dæk har det belastningsindeks og hastighedsindeks, som bilproducenten angiver.

Når du kun skifter to dæk, skal du montere dem begge på baghjulene. Det skyldes, at nye dæk har meget bedre vejgreb, specielt på våde veje, og er bedre til at undgå akvaplaning.

Det kan ikke tilrådes kun at skifte et dæk, fordi det kan påvirke ophæng og transmission og slide mere på dækkets tråd. Men hvis det er nødvendigt kun at udskifte et dæk, bør du parre det nye dæk med det dæk, der har den dybeste slidbane og sætte dem begge på baghjulene.

Find dine dæk

Den hurtigste vej til det perfekte dæk.

Dækkets dele

Dækkets dele

Et kig på de dele, et moderne bildæk består af

Læs mere

Dækproduktion

Hvordan et dæk er lavet

Sådan laves et dæk

Læs mere

Dækkoder

Sådan tydes koderne på dækkets sidevæg

Sådan tydes koderne på dækkets sidevæg

Læs mere