Produkter til lastvogne og busser

En lastbil, der kører forbi vindmøller

Kør længere for færre penge

Derfor er rullemodstand vigtig for at forbedre brændstoføkonomien og nedbringe CO2-udslip

Start
video-preview

Et dæks rullemodstand er en af syv parametre, som VECTO bruger til at beregne et tungt køretøjs brændstofforbrug. Rullemodstanden står for op til en tredjedel af en lastbils brændstofforbrug. For at kunne nedbringe CO2-udslippet er det nødvendigt at forstå, hvordan rullemodstanden virker, og hvad man kan gøre for at reducere den. Dæk med lavere rullemodstand kan hjælpe bilindustrien i kampen mod klimaændringer, men kan også gøre det muligt for fleet managers og ejere af lastbiler at forberede sig på kommende EU-forordninger, som forventes at gøre en reduktion af CO2-udslip til et krav i den nærmeste fremtid. Se vores video for at finde ud af, hvordan dæk med lav rullemodstand kan forbedre brændstofudnyttelsen.

Hvad er et dæks rullemodstand?

Nærbillede af Continental-dæk med lav rullemodstand

Continental-dæk med lav rullemodstand



Rullemodstand kan defineres som den energi, et dæk bruger på at køre en defineret distance. Det er en af fem faktorer – sammen med tyngdekraft, aerodynamik, inerti og mekanisk friktion – der skal elimineres, før et køretøj kan køre. Der er en række faktorer, der påvirker rullemodstanden: konstruktionen, vulsten, bæltet, sidevæggen, slidbanen og dæktrykket, vægten og dens fordeling på køretøjet, vejens tilstand og vejret. Se vores infografik for at finde ud af mere om indre og ydre faktorer, der kan optimeres for at forbedre brændstoføkonomien, herunder dæk med lav rullemodstand.

Infografik: Sådan reducerer nedsat rullemodstand brændstofforbruget

Sådan reducerer lavere rullemodstand brændstofforbruget

Sådan kan dækproducenter nedbringe rullemodstanden – og sådan kan fleet managers nedbringe den endnu mere

Den vigtigste faktor, når rullemodstanden skal nedbringes, er hysterese – det, der sker, når et dæk flekser ved mødet med vejoverfladen. Det giver et energitab, som hæmmer bevægelsen fremad. Undersøgelser har vist, at hysterese udgør helt op til 85-90% af rullemodstanden. Det er derfor essentielt at reducere hysterese. Størstedelen af den energi, der forsvinder på grund af hysterese, udlades i dækkets slidbane primært på grund af af den blanding, der er brugt. Men andre faktorer som dæktryk og justering, køretøjets vægt, last og fordeling spiller også en rolle. Jo mere dæktrykket falder ned under det optimale niveau, jo større vil rullemodstanden være. Hvis et dæk på et 22,5 tommers hjul har et tryk, der er 20% lavere end det anbefalede, vil rullemodstanden øges med ca. 6% i forhold til et dæk med det korrekte tryk.

Infografik: Sådan påvirker hysterese rullemodstanden

Sådan påvirker hysterese rullemodstanden

Sådan reduceres rullemodstanden i en flådes dæk:

 
  • Tænk over køretøjets vægt, last og lastens fordeling, så du undgår for høj vægtpåvirkning på et eller flere dæk
  • Tjek, at dækkene er korrekt justerede
  • Tjek dækkenes slidbane regelmæssigt, og tjek for indre skader
  • Udskift nedslidte dæk

Gå ikke på kompromis med brændstofbesparelse og kilometertal i valg af dæk

Fleet manager i telefonisk kontakt med lastvogn

Fleet managers finder ud af, hvilke lastvognsdæk der er de bedste


Det er noget af en balanceakt at forbedre rullemodstanden uden at gå på kompromis med køregenskaber, vejgreb og kilometertal. Men forbedrede teknologiske og produktionsmæssige processer har gjort det nemmere at forene disse faktorer. Der findes i dag en lang række dæk, som er fremstillet af nye, innovative blandinger, der nedbringer rullemodstanden og alligevel er holdbare, yder højt kilometertal og har vist forbedret ydeevne i en række virkelige kørescenarier. Continental Conti EcoRegional HD3 har et avanceret trådmønster med en lille afstand mellem blokkene. Det sikrer mindre deformation og giver både højere kilometertal og bedre køreegenskaber, vejgreb og vådgreb, som gør det perfekt til kørsel på bakkede og vindblæste landeveje.

Dæk får stigende betydning for kampen mod klimaændringer

En lastbil, der kører forbi en mark ved foden af et bjerg

De rigtige dæk gør lastbiltransport mere bæredygtig

Dæk har altid haft stor betydning for alt lige fra pålidelighed og sikkerhed til driftsomkostninger og chafførens velbefindende. Det er heller ikke ligefrem breaking news, at dæk er vigtige i kampen mod klimaændringer, fordi de kan nedbringe lastbilers brændstofforbrug og CO2-udslip. Vi har af samme årsag altid lagt stor vægt på at producere sikre og pålidelige produkter, som har den optimale kombination af brændstoføkonomi, bæredygtighed og holdbarhed.

Det, der er nyt, er VECTO-certifikatet på rullemodstand til alle dæk, der sælges til lastbilproducenter. For fleet managers betyder det, at nye lastbiler leveres med forbedret brændstoføkonomi og lavere tal for CO2-udslip. Når også andre leverandører til logistik- og transportsektoreren bliver pålagt at nedbringe CO2-udslip, vil fleet managers med nye VECTO-certificerede køretøjer være parate. Indtil det sker, kan vi hjælpe med at optimere flådens dæk, så de har den optimale balance mellem rullemodstand og  andre ydelsesfaktorer.

Find dine dæk

Den hurtigste vej til det perfekte dæk.