Efter bare 17 måneder med de rette dæk og digital dækmonitorering har Stokholm Transport A/S reduceret deres brændstofforbrug med 6,5 %. Vejen dertil har budt på enkle, men effektive initiativer
Vores branche er under konstant udvikling med nye teknologier og produkter, der kan optimere transporten.
Vi søger hele tiden at udvikle og optimere vores virksomhed, og derfor var det meget fristende at deltage i et testprojekt, hvor vi kunne afprøve muligheden for at skabe mere lønsomhed, grønnere mobilitet og bedre økonomiske muligheder for fremtiden, fortæller Jakob Stokholm, der er operations manager hos Stokholm Transport A/S.